Randers Skyttekreds

Kærgade 117C

8940 Randers SV

Telefon  86 43 44 56

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

CVR 79544019

Skydning er for alle

Grundkursus kun 100,-

Skydesport
Randers-Skyttekreds-12
Randers-Skyttekreds-06
Randers-Skyttekreds-08
Randers_Skyttekreds_Logo_DGI-Skydning
DM-2013-Bronze-Foreningshold-BK
DGI_Skydning
Randers-Skyttekreds-05
Randers-Skyttekreds-14
Randers-Skyttekreds-02
Randers-Skyttekreds-03
Randers-Skyttekreds-13
Randers-Skyttekreds-07
Randers-Skyttekreds-01
Randers-Skyttekreds-09
2013-03-25_SK-Cup_Randers Skyttekreds_s
Randers-Skyttekreds-10
Randers-Skyttekreds-04
IMG_5912
Randers-Skyttekreds-11
Randers-Skyttekreds_Logo-600x400

 

Vi holder grundkursus for nye skytter - kom og vær med til en spændende idræt for alle, i alle aldre.

Tryk her for at læse mere

Skydesimulator

skydesimulator

Skydesimulator

Avanceret

Avanceret-simulator-100

Nyheder 2013

Korte Nyheder 2013-10 Klub rekord

2013-10-26 Klub Rekord 400/35

Benjamin Lahn Pedersen skød Klub Rekord på 15 m cal. 22 (så vidt vides) med 400 Point og 35 kryds ti'ere. 

 

Det skete da ungdomsafdelingen lørdag den 26. oktober var til Grenå Pokalerne - 15m.

 

Stævne resultatet er ikke endeligt med kommer snarest til at ligge under resultater. Vi forventer at Benjamin får en sikker første plads.

 Rigtig flot gået af Benjamin.Benjamin Lahn Pedersen BK1

Korte Nyheder 2013-09 DM Ungdom 2013

DM Ungdom 50m -200m og 300m den 13. – 15. september 2013 i Vingsted

 

Nu har Randers skyttekreds atter været til DM / Danmarksmesterskab - Resumé:

DM-2013-Rundel3

Vi har i alt 18 skytter med, hvoraf 14 valgte at overnatte i telt og campingvogn. Der var 5 overnattende voksne. Trænere Jonas og Eva samt 3 forældre.

 

DM-2013-Telt

Der er afgang fredag kl. ca. 16.20, hvor alt er pakket i en stor kassevogn. Det går mod runddel nr. 3 i Vingsted. Her er mange voksne med til at hjælpe, så både det store fælles telt og skytternes telte er hurtigt slået op. Selv om nogle telte måtte flyttes, idet Skanderborg også skulle være på runddelen.

 

Våbenerne kom i den store våbencontainer og så er der spisning af den medbragte madpakke og hygge i fælles teltet.

 

Lørdag er der morgenmad kl. 7.30. Runa (Anne-Maries mor) og Kirsten (Frederiks mor) kom med franskbrød fra bageren. De have sovet på en ”Engelsk” Herregård i nærheden som normalt blev brugt af overnattende jægere.

 

Træner Ole Ahlgreen kommer som afløser for Johannes, idet han er kaldt på arbejde i tyskland. Daniel og Annemettes forældre, Rikke og Heinz er også med hele dagen. Så der god hjælp til at holde styr på skydetider og våben samt at få skytterne klar.

Første skydetid er kl. 9.00 og herefter går det slag i slag for skytter og trænere på banerne. Udenfor hygger skytterne sig med pizzasnegle og kage mellem skydningerne. Vi får planlagt det sådan, at alle kan deltage i frokosten fra 11.30 til 13.00 i fælles teltet. Her har træner Jonas’s forældre Lena og Peder sammen med andre forældre stillet an med rugbrød og pålæg.

 

DM-2013-BK-200m DM-2013-JUN-200mInden vi går til frokost er det klart, at børneholdet og juniorholdet på 200m begge skal med i finaleskydningen kl. 14.30(BK) og kl. 15.05(Jun). Børneholdet består af Annemette, Benjamin, Lasse og Nathali. De går i finalen med en 2. plads med 588/27, men må desværre se sig slået i finalen og slutter på en 4. plads. Juniorholdet består af Marcus, Fredrik, Daniel og Anne-Marie. De går i finalen med en 1. plads med 587/26, 6 point foran nr. 2. I finalen lykkedes det lige netop at beholde første pladsen, selvom Marcus havde en bemærkelsesværdig skydning med 136/3. STORT TILLYKKE MED GULDMEDALJEN.

 

Umiddelbart ser det, før frokost, ikke ud til finaleskydning for børneholdet og juniorholdet på 50m, børneholdet kommer alligevel med i finalen kl. 16.55 på en delt 1. plads med 795/36. Måske drillede vinden også de andre hold. Børneholdet består af Annemette, Benjamin, Nicklas og Jonas. I finalen bliver det til en 4. plads med 1170/48. I finaler tæller de 4 skytters hovedskydning(første 20 skud) med i totalen.

Juniorholdet med Marcus, Frederik, Daniel og Anne-Marie endte på en 8. plads og kom ikke med i finalen.

 

Lørdag var endagsskytterne også i gang og de kom forbi med deres forældre. Det var Lasse, Kenni, Rikke og Sean som alle gjorde det rigtig godt og fik en god oplevelse ud af det. Jeg tror også et par stykker var forbi skyttebutikkerne for at kigge på udstyr.

DM-2013-AftenVi går tilbage til fælles teltet efter finaleskydningen på 50m og her står Peder ved grillen og sørger for, at der er burgere og pølser til alle. Vi hygger lidt i fælles telte efter aftensmaden med chips og terningspillet 10.000, som Jonas lærer et par stykker. Regnen har sat ind og enkelte må finde en ny soveplads pga. vand inde i teltet (Anne-Marie og Frederik), men heldigvis har Daniel god plads i sit telt. Et par stykker går forbi 50m banerne, hvor der vises film, men ellers er skytterne tidlig i teltene for at sove ca. kl. 21.00. Hvad frisk luft og spænding ikke kan gøre!

 

 

 

 

Søndag er der atter morgenmad med frisk franskbrød kl. 7.30 og første skydning er kl. 9.00 på 50m banerne. Her skyder juniorholdet mesterskabsskydning (anden omgang 20 skud) og Maiken og Nathali får startet deres skydning på 50m med træner Eva.

Træner Jonas tager 200m og 300m med skytterne.

Fra morgenstunden ved vi, at Benjamin skal skyde individuel finale på 50m, idet han har skudt 400/28 og kravet er 399. Der er kun 8 skytter som opfylder dette krav. Derimod er det lidt svært, at finde ud af om landdelsholdet DDS-Østjylland på 50m og 200m skal have medalje og hvilken karat. Vi beslutter dog, at informere endags skytterne Kenni og Lasse, at de måske skal have medalje med landsdelsholdet og forældrene vil gerne køre dem til Vingsted igen til præmieoverrækkelsen kl. 16.15 (sikke en opbakning).

 

DM-2013-KravPræmiekravet (øverste 25 % af skytternes resultat i hovedskydningen) bliver sat ned fra 200 til 199 på BK1 og et par andre krav bliver ligeledes nedsat. Det betyder, at vi har nogle glade BK1 skytter (Emil, Emilie og Jonas), som dermed også opnår kravet og får det berømte bæger med hjem. STORT TILLYKKE til alle som opnåede præmiekravene.

 

 

 

 

 

 

 

DM-2013-LD-50m DM-2013-LD-200mFørst sidst på dagen står det klar, at Landdelsholdet DDS-østjylland skal have sølvmedaljer på både 50m og 200m. Randers skyttekreds har ikke mindre end 8 ud af 15 skytter på 200m holdet, Annemette, Benjamin, Daniel, Frederik, Nathali, Lasse, Nicolaj og Nicklas. 

På 50m holdet har Randers skyttekreds 9 ud af 20 skytter, Benjamin, Lasse, Kenni, Marcus, Alexander, Nicolaj, Annemette, Jonas og Frederik.

GODT GÅET RANDERS SKYTTEKREDS.

 

DM-2013-BenjaminVed den individuelle finaleskydning på 50m for Benjamin med Jonas som træner, er træneren mere nervøs end skytten. Ved finaleskydning tælles der med decimaler og der skydes 10 skud på kommando. Benjamin skyder sig til en flot 3. plads med 503,9. De første 400 point har han med fra hoved- og mesterskabskydningen.

STORT TILLYKKE BENJAMIN MED BRONZE. En gentagelse fra 15m.

 

 

 

 

 

 

Alt i alt en herlig tur med dejlige skytter og hjælpende forældre. Tak skal I have alle sammen for kørsel med oppakning, bagværk, hjælp under stævnet, uden JER kunne vi ikke klare det. Håber jeres skytter har haft en god oplevelse.

 

Trænerne Jonas og Eva

 

Korte Nyheder 2013-08 Århusturneringen - nye datoer

Der er kommet  nye datoer  vedr. 5. omgang af Århus Turneringen på 50 m. 

Oldboys/Åben klasse skal indsende 24. august

Også skytter der skyder 60 liggende på skal indsende d. 24. august.

Halvmatch skal derimod  indsende resultater 17. aug.

 

Se Århus Turneringen Hold 50 m ISSF 2013 - 1.-4. ud af 5 omgange her!

 

Hilsen

Finn

Seniorudvalget

 

 

Korte Nyheder 2013-08 Skytter udtaget til landskamp mod Sverige

Landshold klar til 50m landskampen mod Sverige

 

Riffeludvalget har nu sat de sidste navne på de skytter, der skal repræsentere Danmark ved 50 landskampen mod Sverige, der finder sted i weekenden 23.-25. august 2013 i Ystad.

 

Følgende skytter er udtaget til landsholdet:

 

Ungdoms landsholdet:

  • Astrid Steffensen, Horne Skytteforening.
  • Camilla Chemnitz Hansen, Randers Skyttekreds.
  • Stefan Olsen, Aalborg Skyttekreds.
  • Kristinna Olsen, Aalborg Skyttekreds.
  • Jeppe Brydsø Dammark, Helle Skytteforening.
  • Signe Knudsen, Særslev Skytteforening.
  • Reserve: Natasja Emilie Buchholdt, Ølstykke Skytteforeningen.

Seniorlandsholdet: Stillingsskytter:

  • Lars Ørum Pedersen, Aalborg Skyttekreds.
  • Bjarne Veile, Fløng-Hedehusene Skytteforening.
  • Line Petermann, Ribe Skyttekreds.
  • Rikke Mæng, Ørre Skytteforening.
  • Esben Egeskov Jakobsen, Ribe Skyttekreds.
  • Jørgen Andersen, Tørring If.
  • Reserve Johnny Olsen, Vemmelev SG&I

Liggende skytter:

  • Susanne Frederiksen, Tuse Skytteforening.
  • Jan Ryholl, Vejle Skytteforening.
  • Mette Nielsen, Helle Skytteforening.
  • Reserve Mette Christensen, Aalborg Skytteforening

Veteranskytter:

  • Jens Roland Jensen, Midtdjurs Skytteforening
  • Lars Lund, Tuse Skytteforening.
  • Hardy Larsen, Klejs-Juelsminde Skytteforening.
  • Reserve Knud Møller, Samsø Skytteforening.
Skrevet af DGI skydning 12-07-2013

Korte Nyheder 2013-07 Historien bag Ungeweekenden

Historien bag ungeweekenden

Introduktion:

3 gale videnskabsmænd har indkaldt frivillige subjekter til Randers Skyttekreds i håb om at finde den perfekte skytte. På forhånd har forsøgskaninerne ingen anelse om, hvad det er de er gået med til, men det finder de meget snart ud af. De skal igennem en lang række tests for at se, om de er egnede til at blive klonet. Først og fremmest skal deres skydefærdigheder være i orden, men dette vil blive testet over en længere periode, så det er ikke til at vide, hvem der klarer sig godt.

Men man kan ikke skyde på en tom mave. Derfor er den første opgave, at gå ud i skoven og finde føde som så skal tilberedes på et bål. Den perfekte skytte ved alt om at lave sin egen mad, så lav nu ingen fejl. Ved succes i denne opgave vil der være en fin belønning. Hvert hold skal finde X forskellige ting, som kan være med til give det lækre kød smag. Vi er så venlige at give dem kødet, da der ikke er nogen vilde dyr af særlig størrelse i nærheden.

Forsøgskaninerne skal deles op i hold. Dette er også for at teste sociale færdigheder, og se hvem der er god til at hjælpe andre. Alt sammen meget vigtigt for en perfekt skytte.

Skydning fredag aften:

Som sagt skal forsøgskaninerne have deres skydefærdigheder i orden. For at vi tydeligt kan holde øje med hvem der klarer sig godt på dette område, er det kun én fra hvert hold som må skyde af gangen. Vi tester dem både inde og ude, alle skal nå at skyde 2 gange hvert sted. Vores chef; den grimme professor, har dog krævet at der skal holdes en pause mellem skydningerne ude og inde, og at bliver serveret kage her. Ud over det skal forsøgskaninerne åbenbart også have lov til at købe lidt slik og fylde sig med det.

Mens alt dette står på, skal dem som ikke skyder selvfølgelig også testes på andre punkter. Hertil har vi udtænkt en række spørgsmål som skal besvares, disse vil også have stor betydning for den kommende dags aktiviteter. Og forsøgskaninerne skal have testet deres sanser. Den perfekte skytte er jo hverken blind eller døv.

Senere forsøgskaninernes fysik også på prøve. Særligt udholdenhed er i fokus her, da den perfekte skytte kan ignorere smerte og stadig præstere på højeste niveau.

Igen har den grimme professor vist sig fra sin gavmilde side, og sagt at forsøgskaninerne gerne må sove om natten. Vi havde ellers tænkt os at teste hvor længe de kunne holde sig vågne til en uendelig række afsnit af Hammerslag.

Lørdag formiddag:

Igen har vi udtænkt en række øvelser som forsøgskaninerne skal igennem. Forud for dette skal de dog være godt fodret op, så der er stillet op til det helt store morgenbord.

Den første øvelse er en hold øvelse. Hvem kan finde ud af at arbejde sammen med andre? Da forsøgskaniner er gode til at hoppe (eller er det bare almindelige kaniner?) skal de hoppe samlet i en kæmpe sæk.

Igen er det tid til at teste viden, denne gange i fysikken og kemiens verden. Her har vi klargjort en række eksperimenter som skal udføres to og to. Den perfekte skytte ved nemlig utroligt meget om fysik og kemi, da man aldrig ved hvornår man får brug for dette.

Til slut skal der testes sigte færdigheder med andet end en riffel. Denne gang er det æg som skal kastes mellem forsøgskaninerne, og hver gang det lykkes, skal de rykke længere og længere fra hinanden. Vi forventer selvfølgelig at de mindst kommer op på 50 m. da det er hvad de normalt kan klare sig på.

Bonus skydning, middag og faldmålsskydning.

Fordi vi er nogle ret gale videnskabsmænd, straffer vi gerne forsøgskaniner. Dette bliver gjort her ved at de på hvert hold, skal opnå lige så mange point, på færrest antal skud, som de havde rigtige svar i videns-testen ……. GANGE 10!!

Da den grimme professor hørte om at forsøgskaninerne selv havde været i skoven for at finde mad, blev han stil tosset, og sagde at vi skulle servere et nyt lækkert måltid for forsøgskaninerne til middag. Vi har dog valgt bare at køre i det nærmeste supermarked og købt lidt ting og sager man kan blande sammen til en sandwich. Vi gale videnskabsmænd gider nemlig ikke lave alt for meget.

Ved den afsluttende test, blander vi alt sammen. Både skydning, fysiske tests og hjernevridere. Dette sker på faldmål, hvor patronerne skal hentes i skoven. Men for at få disse patroner, skal der løses en opgave/svares på et spørgsmål eller løses en gåde. En fra hvert hold skyder af gangen, mens resten selvfølgelig hepper på sin holdkanin. Rammer man forbi lægger vi 5 sekunder til tiden, og glemmer man sin sikkerhedsplyk, lægger vi 30 sekunder til tiden. Dette er der selvfølgelig ingen som gør, da den perfekte skytte altid husker det.

Afslutning:

Alle resultater præsenteres. Den kæmpe store udregning med hvem der blev det bedste hold vises. Dog må vi erkende at der ikke var nogen som egnede sig til at blive klonet, så de kan få lov til at gå hjem. I stedet vælger vi bare at klone os selv. Så de kan forvente at se mere til os i fremtiden. MEGET MERE!!!!!

 

Se fotos fra Ungeweekenden

Aktivitetskalender

KalenderLink : Børn / Ungdom

facebook-icon-logo

Se og synes godt om på facebook

Randers.Skyttekreds

 

Skyttens brugt marked

Søg på hjemmesiden

Hvem er online