2016-03-19 DM ungdom 15m DGI i Vingsted

 

Så er ungdomsafdelingen taget til Vingsted. Vi skulle samles allerede kl. 06.45 i skyttekredsen, med første skydetid kl. 09.05 i Vingsted. Vi tager ophold ved luftbanerne i centeret. Vi kom godt afsted og der var rundstykker til alle, nogle nåede det først efter 1. skydning. 09.05. Hovedskydninger og mesterskabsskydninger bliver stille og roligt afviklet. Vi må dog vente indtil efter skydeholdet 12.10 inden det står klart at juniorholdet desværre bliver nr. 5 på luft og dermed ikke går med i finalen - Øv gentagelse som i 2016. Børneholdet bliver nr. 17 så de skyder mesterskab igen allerede kl. 14.05. Vi har også nogle nye skytter med, Nicolai Baltzer Rasmussen, Frederik Nørgaard som børneskytter og 2 juniorskytter Jonas Neergaard og Alexander Holt. Det blev til et par ekstra bægre for hovedskydningen efter præmiekravet blev nedsat på 2. dagen. STORT TILLYKKE til alle som opnåede præmiekravet. 

 

Skytterne brugte også dagen til at snakke med skytter fra andre skytteklubber, de har mødt ved forskellige lejligheder. Vi bliver indlogeret på Vingstedcenteret i et pigeværelse og 2 drengeværelser samt et par trænerværelser, i alt var vi 13 som overnattede. Til aftensmad bestilte vi pizza sammen med skytterne fra Samsø, der blev spist ved 15m banerne. Selvfølgelig opstod der et væddemål om spisning af chillipulver. Tror Andreas fik rumlen i maven bagefter. Selv om vi forsøgte at lære Kenni, at en hver sætning ikke behøver at indehold ordet Fucking, tror jeg ikke vi nåede helt igennem til ham. Der var ikke tilslutning til svømning, så det blev til hygge på værelserne og lidt bordfodbold. Kl. ca. 23 blev der sagt godnat for sidste gang og alle blev bedt om at gå på deres eget værelse og sove.

 

Søndag startede omkring 7.30 med morgenmad og afhentning i våbenboksen allerede kl. 7.45. Vi starter skydningen kl. 8.30. I dag lykkedes det juniorholdet på call 22. med Annemette F. Binder, Nathali H. Jensen, Bjørn Voigt og Magnus Mikkelsen at gå i finalen med en 3. plads. Denne plads holder de i finalen og får en Bronzemedalje med hjem - STORT TILLYKKE. Børneholdet bliver nr. 25. (Ja, der er hård konkurrence til DM). Da Annemette F. Binder, Nathali H. Jensen og Magnus Mikkelsen har skudt henholdsvis 400/25, 400/24 og 399/25 individuelt på call 22. deltager de alle 3 i den individuelle finale. Pointene fra de første 40 skud tages med i finalen altså 400, 400 og 399 herefter skydes finalen på decimaler i 10 skud på komando og med markering af resultatet fra alle skytter inden næste skud kan afgives. Det kræver konsentration og afslappethed, så pauserne og presset ikke påvirker skytten. Det tog ca. 1 time at få afviklet de 10 skud.

Annemette F. Binder ligger ud med en 10,9 og holder sig i spidsen lige til slut. STORT TILLYKKE til vores dobbelte Danmarksmester både indenfor DSU (Dansk skytteunion) og nu også DGI(Danmark gymnastik og idrætsforening). Magnus Mikkelsen skyder sig op og ender som nr. 8 og Nathali H. Jensen slutter som nr. 13. Sikke en finale, hvor selv trænerne havde svært ved at klare presset og holde tårene tilbage.

 

Håber alle har haft en god weekend og vi ses forhåbenligt igen til september til udendørs DM og gerne med flere til overnatning - der sover vi i telt allerede fra fredag.

 

Tak for denne gang og tak for lån af jeres børn og unge mennesker og jeres opbakning(kage, kørsel osv.).

 

Ungdomsafdelingen

Eva Thomadsen

 

Der kan ses resultater på DGI hjemmeside og billeder taget af deres fotograf: Gregers Kirdorf.

 

 

Alle billeder er med © Randers skyttekreds og må ikke bruges med mindre tilladelse er givet af Randers Skyttekreds.

Hvis du finder et billede du gerne vil have fjernet, så kontakt os venligst og angiv hvilket billede du vil have fjernet og hvorfor. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.