2010

Fredag eftermiddag da bilerne var pakket kørte vi med glade og forventningsfulde børn mod Vingsted. Selv om det regnede lidt undervejs glædede alle sig til at komme af sted og få slået lejr.

 

I år havde vi lejer i runddel nr. 7 hvor vi slog vores telte op. Som altid er der nogen der bare er gode til at få slået teltet op og pakket ud, og så er der andre som stadig kæmper med teltet når resten er færdig, men så er det godt at vi kan hjælpe hinanden.

 

Evas Combi-Camp med fortelt var vores samlingstelt, her kunne vi alle sidde og hygge os, spille spil, snakke og spise vores mad. Der var sørget godt for os, Jens Peter havde sendt hjemme avlet vindruer med som hurtigt blev spist. Per havde lavet aftensmad til lørdag aften, en kæmpe gryde svensk-pølse-ret som vakte stor begejstring. Per og Julie havde også sørget for kage så vi ikke gik sukkerkolde.

 

Efter en lang dag med skydning på 200 og 300 meter var det rart at kunne slappe lidt af ved teltene. Børnene spillede fodbold, læste bøger, hørte musik men maden blev varmet på Johannes mobile campingkøkken.

 

Efter maden tog Johannes børnene med på en hyggelig gåtur, hvor de besteg 200 trapper. Tror at træneren var mere træt end børnene da de efter en times vandring kom tilbage til lejren hvor Eva og Ole ventede med lørdagsslik. 

Søndag skød børnene 50 m, det er spændende at sidde udenfor og følge med på skærmene, hvad skyder de nu, Ole (Annemaries far) syntes godt nok at det var lige lovlig spændende ind imellem.

 

Da alle var færdige med at skyde gik vi op til lejren for at spise resten af den svenske-pølse-ret samt pakke vores lejr ned, nogle var også ved at have noget våde sovepladser så det godt at vi kunne tage hjem i klubben og hænge telt og madrasser til tørre.

Børnene hyggede sig og havde det rigtigt sjovt sammen, det er rart at have børnene med på tur, alle behandler hinanden godt og man oplever dem på en helt anden måde end til træning.  Vi håber at de børn der var med på turen vil fortælle deres kammerater i klubben om turen og at der er flere der får lyst til at tage med til DM.

 

I denne weekend har vi lært hvordan man spilder en tyver, hvad det vil sige at være for skydelækker samt at blive liggende på banen til alle er færdige med at skyde.

 

Det blev til 3. plads til BK-foreningsholdet på 200 m, tillykke til holdet som bestod af Marcus Ranch, Rasmussen, Michael Sørensen, Oliver Olsen, Daniel Binder.

 

Amtsholdet fik en 2. plads på 50 m. Fra Randers var Daniel Binder på holdet.

 

Rikke Kirk

Alle billeder er med © Randers skyttekreds og må ikke bruges med mindre tilladelse er givet af Randers Skyttekreds.

Hvis du finder et billede du gerne vil have fjernet, så kontakt os venligst og angiv hvilket billede du vil have fjernet og hvorfor. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.