Vil du gerne prøve at skyde? Så kom og vær med! For det er ikke så svært: Faktisk er skydning én

af de få idrætsgrene, som du kan gå lige ind fra gaden og deltage i. Og det er heller aldrig for sent

at begynde. Børn kan normalt starte omkring 9-10 års alderen, alt afhængig af modenhed.

 

Se opstartsdatoerne for grundkursus under læs mere ..

 

BLIV SKYTTE - DER ER MINDST TRE GODE GRUNDE…

SKYDNING  er en idræt for alle – også for børn og unge.

 

Randers Skyttekreds - Bliv medlem - Folder-skydning-forening     Randers Skyttekreds - Bliv medlem - Flder-skydning-organisation     Randers Skyttekreds - Sikkerhedshæfte-2011     Riffelskydning-lasse

DET ER SJOVT

De fleste synes, det er sjovt og sejt at skyde. Du kan selv vælge, om du vil skyde for at hygge dig, eller du vil træne for at deltage i konkurrencer, hvor du kan vinde præmier.

Skydning er den ældste idrætsgren, der findes, og den er billig, for du kan låne udstyr i foreningen.

 

DU MØDER ANDRE

I klubben får du mulighed for at være sammen med andre børn og unge, som du kan lege eller hygge dig med. I mange

foreninger findes børnehjørner med forskellige brætspil, play-station og computere. Hvis du kommer med til konkurrencer, vil du møde unge fra hele landet.

 

DU LÆRER ANSVARLIGHED OG KONCENTRATION

Våben kan være farlige, hvis man ikke passer på. Derfor lærer du fra starten, hvordan du passer på, når du har et våben i

hånden. Du lærer om ansvar. Du lærer også at stå helt stille, når du skyder, og på den måde bliver du bedre til at koncentrere dig. Ansvarlighed og koncentration er godt at kunne – også i skolen og når du engang skal have et job.

  

Sådan kommer du i gang!

Det er obligatorisk at alle nye skytter skal deltage i et ”Grundkursus” over 4 gange.

I dette kursus er hovedvægten lagt på sikkerhed, men der er også lejlighed til at skyde hver kursusaften.

Skydning vil være på hhv cal. 22 eller med luftriffel. Kursus foregår indendørs på vore 15 meter baner. 

    

Grundkursus afholdes om tirsdagen fra 19.00 - 20.00 efter ungdomsafdelingens træning - men husk at se på vores kalender - på enkelte tirsdage kan grundkursus være aflyst når ungdomsafdelingen tager til udenbys stævner. 

 

Randers Skyttekreds - Diplom Introduktionskursus for nye skytter - Tilmeldingsfrist senest 1 uge før opstart.

Kursusopstart den : 2. januar 2018, 6. februar (der er ikke lukket i vinterferien), 6. marts, 3. april.

Efter sommerferien den 7. august, 4. september, 2. oktober (der er ikke lukket i efterårsferien) og 6. november.

Tilmelding kan ske til Eva Thomadsen, telefon 25 33 85 02, hverdage efter 18:00, undtagen tirsdage.

Eller pr. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Prisen for grundkursus er kr. 100.

Dette dækker kursus og forbrugte materialer.

 

Tilmeldingsblanket

 

Prøv også online Skydesimulatoren her skydesimulator          se bare her : Skydesimulator-resultat

 

Skytter inddelses i alder og forskellige klasser

Klasse BK - BK1+BK2+BK3+BK4 : Børneskytter op til 14 år

Klasse J - J1+J2 : Juniorskytter 15 - 17 år

Klasse U - Ungdomsskytter 18 - 20 år

Klasse S - 1+2+3 : Senior skytter 21 - 55 år

Klasse ÅK - ÅK1+ÅK2+ÅK3 : Åbenklasse skytter 18 - 55 år

Klasse V - V1+V2+V3 : Veteranskytter over 55 år

Klasse H - H1 + H2 : Handicapskytter