2013-03 Arbejde på bygning og bane

Bygning og Bane-udvalget planlægger i øjeblikket arbejde på de udvendige 50m baner i nærmeste fremtid.

Der skal udføres og monteres mindre halvtage over skydeskiver og der skal lægges rør i jorden samt laves lette justeringer ved banerne. Afmontering af gamle skivetræk er i fuld gang.

 

Bygning og Bane-udvalget vil gerne invitere alle der kunne være interesserede i at give en lille hånd med.

Har du lyst til at hjælpe med? Så hold øje med denne artikel, hvor der vil komme datoer på de dage eller weekender der arbejds med banerne.

Alle er velkomne - God arbejdslyst.

Mandag d. 18. marts fra kl. ca. 9

Lørdag d. 30. marts fra kl. ca. 9 

 

Randers Skyttekreds Elektronisk MarkeringsanlaegFor at følge med i udviklingen og være på forkant, vil Randers Skyttekreds gerne tilbyde det bedste til vores medlemmer.

Derfor investerer vi nu i 20 stk. elektronisk markeringsanlæg af mrk. Sius Ascor, som fabrikeres i Schweiz. Anlæggene er forhåbentligt klar til brug ved sæsonstart medio april 2013 på 50 meter anlægget. Disse markeringsanlæg er det bedste på markedet p.t.

 Det bliver således, at på hver bane vil være et lamineret ark med hver sin stregkode til alle skydeprogrammer indenfor DGI skydning og ISSF (Dansk Skytte Union).

På hver standplads vil være en håndscanner, som du scanner stregkoden med i det skydeprogram, der ønskes.

Så er skive + monitor klar til prøveskud på det valgte skydeprogram.

Når du ønsker at skyde gældende skud trykker du på en lille matchbox, hvorfra du også kan vælge forskellige skivestørrelser på monitor.

Når du er færdig står skive + resultat med alle gældende skud på monitor, og resultatet udskrives automatisk på papir fra opsat printer og bærbar PC, når dette er tilsluttet.

Skuddet registreres og måles i skiveenheden af 3 stk. lasere med millimeternøjagtighed, når projektilet passerer disse.

Ved brug af disse anlæg, er der ingen forbrug af dyre gummiruller, som anvendes på andre fabrikater af elektroniske markeringsanlæg.

Der bliver 20 stk. baner med elektroniske markeringsanlæg, og vi bibeholder 6 stk. baner med almindeligt skivetræk, hvor der kan skydes på velkendte papskiver, når du f.eks. er alene ude og træne.

I vintersæsonen flyttes de elektroniske markeringsanlæg indendørs, hvor de skal anvendes ved 10 og 15 meter skydning.