2013-03-02 Danmarks smukkeste 15m i Skanderborg

Ungdomsafdelingen tog lørdag middag til Danmarks smukkeste 15m i Skanderborg. Der var 15 skytter med. Vi havde flyttet deltagelsen fra fredag til lørdag pga. den store tilslutning.

Der var reserveret 46 skydetider. Der blev skudt i 20 skudsserier, hvilket vil sige, at skytterne skulle skyde 2 gange med pause imellem. Dette er specielt en fordel for nye skytter, som ikke helt har rutine i at kunne stå stille i skydestillingen og koncentrere sig i 50 min. Stævnet blev lidt forsinket undervejs pga. kabelbrud og nedfalden lampe (ikke pga. nedskydning).

Vi havde skytter som klarede det rigtig godt og måske tager 1. pladsen og andre som ikke helt fandt koncentrationen. Nogle skytter fandt ud af, at vi har nogle rigtig gode faciliteter i Randers skyttekreds. I Skanderborg kunne bordene ikke bare hæves og sænkes i højden. Her var der trækasser til at stå på eller have under armene for at regulerer højden. Endelig var bordet ikke så bredt, så bukkene havde nemt ved at falde ud over bordet - ikke Nicklas. Trænerne måtte have hjælp af Rikke og Heinz, for at der var hjælp nok på banerne til at vende skiver. Tak for hjælpen. Vi trænere Johannes og Eva håber jeres børn har haft en god oplevelse. Vi nåede ikke ret meget udover at hjælpe på banerne. Jeg, Eva nåede dog selv at få skudt, ikke med det bedste resultat og til sidste tabte jeg også sigtekornet. Tak til alle skytterne Alexander, Daniel, Marcus, Nicolaj, Anders, Nathali, Annemette, Emilie, Benjamin, Nicklas, Jonas, Holger, Erik og "junior" Poul.