2013-05-04 DHIF P5040080aHej her fra Handicap Randers.

 

Vi har igennem hele vinterturneringen haft det sjovt på begge hold, både blind/svagtseende-holdet (Elektroner), og på salon-cal.22 holdet (Salon).

 

Vi har deltaget i stævner inden for DHIF, og stævner på hjemmebane.

 

Elektronerne har ikke haft så mange konkurrencer, men de der har været, er gået rigtigt godt for vores skytter.

 

På Salon har der været mange konkurrencer, med mange deltagende, også meget seriøse og rigtig gode skytter. Konkurrencen har været sjov og spændende og alle vores skytter har glædet sig meget over at være med.

 

Både Elektron- og Salon-hold skulle med til FM/DM i Vejle den 4. maj, hvor vi havde en kanon dag, hvor vi også kunne mødes med de skytter, der ikke er med om tirsdagen og onsdagen – Det var dejligt og så fik vi lejlighed til at få snakket rigtigt meget sammen.

 

En god og travl dag, for os alle sammen – Stor tak til alle mine hjælpere, uden dem havde dagen den 4. maj været svær at overskue.

Med Skyttehilsen Fra

Grethe – Randers Skyttekreds Handicap

2013-05-04 DHIF P5040077a