DSC00480 (2)2013-Jyllandsstaevne Randers Skyttekreds DGI Skydning, byder velkommen til en spændende idrætsgren og sport, en venlig og udfordrende konkurrence og et godt fællesskab samt koncentrationstræning for alle.

Børn, kvinder, mænd, ældre og handicappede, har alle fornøjelse af at deltage i sportsskydning som sport og idræt - og vi står gerne til rådighed med, at lære fra os, så flere får kendtskab til den spændende sportsgren.

Idrætsforeningen Randers Skyttekreds er et af landets ældste idrætsforeninger, og en af de ældste og største skytteforeninger i Danmark, etableret i 1861.

Vi er ca. 350 medlemmer. Skydning er en idræt for folk i alle aldre, og det bekræftes ved at vore yngste medlemmer er ca. 8 år og de ældste 75-80 år.

Medlemsskaren består både af børn, kvinder, mænd, ældre og handicappede.

Handicap skytter skyder efter sær­lige regler. Endvidere er der også skydning for svagt seende, der anvender et specielt luftgevær.

Altså en udpræget familie-idræt.

 

I vinterhalvåret skyder vi på vores indendørs 15m anlæg. Her anvendes rifler cal 22. eller luft, Sæsonen er fra oktober til marts.

Foreningen råder over et stort antal Anschütz rifler cal 22. og luft, som medlemmerne kan anvende frit.

 

I sommerhalvåret skydes på vores udendørs 50m baner. Her anvendes også rifler cal 22. Sæsonen er fra april til september.

I “gamle dage” havde vi også 200m baner, men dem måtte vi opgive på grund af nye miljøregler. Alligevel har vi stor aktivitet med 200m og 300m skydning.

Vi råder over en del SAUER rifler, og i sommer-perioden arrangeres der fælles træning på langdistance- banerne i Skibby ved Århus. Her er det muligt at prøve kræfter med både 200m og 300m banerne.

 

 

 Randers Skyttekreds - LogoRanders Skyttekreds - DDS Østjylland Randers Skyttekreds - DDS Randers Skyttekreds - DGI Skydning Randers Skyttekreds - DSU Randers Skyttekreds  - DHIRanders Skyttekreds - Dansk Skoleidræt